STCH SOK tale 9.maj 2014.
 
Søværnet er markant til stede her ved Fregatten Jylland i dag for at markere 150 året for slaget ved Helgoland den 9. maj 1864.
 
Det var et slag, som var en sejr for det danske Søværn, men samtidig en del af en tabt krig, med et smerteligt nederlag bl.a. ved Dybbøl den 18 april 1864.
 
Man havde nemlig vedtaget det såkaldte Novemberforlig i 1863, som indlemmede Slesvig i det danske kongerige. Herved overtrådte man alle internationale aftaler, og naturligvis måtte det føre til krig mod Preusserne.
 
Søværnet deltog faktisk i slaget ved Dybbøl den 18. april med Rolf Krake, men det var en kamp, vi danske ikke kunne vinde.
 
Vores landsoldater var i undertal, de var teknologisk underlegne og vores politikere havde desværre overset, at vores daværende venner, russerne, var svækkede af Krim krigene - hvis det skulle minde jer om noget der sker her i vores tid, - og der var oprør i Polen, som russerne havde behov for hjælp fra preusserne til at klare.
Det skulle blive en tabt krig, som efterfølgende definerede Danmark som en småstat, og skabte en småstatsmentalitet som vi så under neutralitetspolitikken frem til 1930erne, samarbejdspolitikken under 2. Verdenskrig, og fodnotepolitikken i 1980'erne.
 
Men vi vandt slaget ved Helgoland, og det markerer vi i dag med stolthed og med respekt for de faldne søfolk, som modigt kæmpede for deres land.
--------------------------------------------------
 
Det er en markant historisk begivenhed, som dog er 150 år gammel, og hvad skal vi egentlig med et søværn i dag, hvor den kolde krig er slut, og der ikke er en trussel mod Danmark?
 
Jo, som bekendt varetager søværnet en række opgaver, som ellers en kystvagt skulle varetage både ved Færøerne og Grønland og herhjemme i de danske farvande så som farvandsovervågning, søredning, dirigering af, og hjælp til skibsfarten, olieforureningsbekæmpelse, fiskerikontrol og meget mere.
 
Vi håndhæver Danmarks suverænitet, som sikrer, at vi kan leve i et frit og demokratisk land, og at vi kan indrette os efter vores egen frie vilje.
 
Og store og nye opgaver venter i Arktis efterhånden som Arktis bliver sejlbart, og man kan udvinde ressourcer i havbunden og i havet.
 
Internationalt bekæmper vi pirateri i det indiske ocean, fordi vi har verdens 5. største handelsflåde, som vi naturligvis må beskytte. Som vi også har bekæmpet pirateri på verdenshavne i fortiden.
 
Og vi er i Middelhavet lige nu med Esbern Snare, for FN, for at fjerne kemiske kampstoffer fra Syrien sammen med bl.a. Norge. En international operation med storpolitisk betydning, som styres fra Søværnets Operative Kommando inde i Århus.
 
Og snart vil vi forventeligt igen indgå i en NATO flådestyrke, som skal markere, at det, der sker i Ukraine, ikke er acceptabelt, og at NATO’s musketer ed fortsat gælder.
 
Og Danmark viser støtte og solidaritet til de Baltiske lande, som føler sig truet af Ruslands ageren i Ukraine. Vi hjælper med at opretholde deres suverænitet ved at patruljere deres luftrum med danske kampfly.
 
Så godt nok er Danmark stadig en småstat, men vi er med i en stærk militær alliance, og Danmark har siden 1990 ført en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
 
Og Danmark er en kyststat, som er helt afhængig af havet både som spisekammer og som transportvej. Danmark er en stor søfartsnation, hvor søfarten er den største bidragyder til valutaindtjeningen.
 
--------------------------------------------------------
 
I 1864 kostede den politiske mangel på viden og et svækket forsvar nationen dyrt.
 
Men når Danmarks interesser er truet, så skal vi huske, at så har vi kun det aktuelle forsvar, at forlade os på. Som man desværre også erfarede i krigen i 1864 og igen den 9. april 1940.
 
Af alle de grunde jeg har nævnt, er det relevant i vores tid, at vi har et forsvar og et søværn som også består af store kampskibe som Iver Huitfeldt, Peter Willemoes, Niels Juel, Absalon og Esbern Snare.
 
Søværnet beskytter Danmarks interesser fra havet, med magt om nødvendigt.
 
Som vi også gjorde det i 1864 med bl.a. dette stolte skib og dets søfolk.
 
-----------------------------------------------------
 
Og om lidt vil vor tids søsterskib til fregatten Jylland, nemlig den nye fregat Niels Juel, dukke op her i Vigen for at markere, at også datidens Niels Juel var med i slaget ved Helgoland.
 
Vi markerer således i dag et sejerrigt søslag, som trods alt var et plaster på det åbne sår, som slaget ved Dybbøl efterlod.
 
Vi vil nu begive os ud til bastionen og udveksle 3 kanonskud, det danske løsen, med fregatten Niels Juel.
 
Efterfølgende vil forsvarschefen og dernæst HKH Prinsgemalen stige i land og deltage i fregatinstitutionens arrangement resten af dagen, og der vil være forskellige traktementer for indbudte gæster og deltagere.
 
Lad mig slutte med at takke bestyrelsesformanden, museumsdirektøren og alle ved fregatinstitutionen for det store og meget dygtige arbejde som I gør for at fremvise et nationalt klenodie og for at fastholde og formidle en væsentlig del af Danmarks og Søværnets historie, så vi ikke glemmer men mindes, hædrer og lærer.
 
Tak.